Udskriv siden

Nyt om Turebyholm...

Af: Søren Rønnelund

Så er der godt nyt om Turebyholm. Læs mere her...

Så kom dagen!

Onsdag den 25. november kom det så længe ventet brev fra Naturkagenævnet. Det var med rystende hænder, at de 4 sider blev gennemlæst første gang, men det viste sig at Naturklagenævnet uden anmærkninger havde stadfæstet Faxe Kommunes landzonetilladelse.

Vi har altså som den første klub i nyere tid opnået tilladelse til at udføre faldskærmsaktivitet på en ny faldskærmsspringplads.
Det vil sige, at vi nu kan påbegynde byggeri af klubhus og opstarte faldskærmsaktivitet på Turebyholm.

Er det lige svært at få armene ned eller hvad ?……………….

Bestyrelsen vil hen over julen holde et antal møder for at drøfte hvordan vi kommer i gang.

Den lange sagsbehandling har jo drænet klubbens kasse, så vi skal have lagt et nyt budget for at se om vingerne stadig kan bære. Det er en enig bestyrelse som står 100% fast ved, at indflytning og påbegyndelse af faldskærmsaktivitet på Turebyholm kun kan komme på tale, såfremt det ved det fornyet budget viser sig at aktiviteten kan skabe en rentabel drift af stedet.

Vi kan altså starte aktivitet op på de betingelser som Faxe Kommune har givet tilladelse til i deres miljøgodkendelse. Vi skal blot huske på, at kommunen skar overordentligt i vores ansøgte aktivitetsniveau, så opstarten vil blive med et relativt lille aktivitetsniveau, men stadig en niveau så alle kan få spring hvis vi udnytter springtiden optimalt.

Faxe Kommunes Miljøgodkendelse blev jo af klubben anket til Miljøklagenævnet som i denne tid behandler sagen. Det er selvfølgelig klubbens håb, at vi får tildelt den aktivitet som DELTA regnet sig frem til at stedet jf. Miljøstyrelsens vejledning kunne bære.

Det var jo rigtig julegave til DFC og mens du i de kolde dage går og smiler lidt er der kun at sige……følg med på Turebyholm-nyt hvor vi hele tiden vil opdatere dig med sidste nyt om pladsen.

Vi ses forhåbentlig den 31. december i klubhuset til Nytårstaffel og mon ikke vi skal hæve champagneglasset et par gange ekstra år.

15.12.2009